Jakob Axel på sikker kurs

Verdensklasse skal vi nå
Sundhedsministeren vil i stedet arbejde seriøst på at få sundhedsvæsnet i verdensklasse. Han tror på, at det er den rigtige retning, som blev stukket ud af Lars Løkke Rasmussen (V), og den har han intet problem med at følge.

"Hvis vi tager kræftbehandlingen, så mener jeg, at vi har lavet en meget stor suppe, og meget velsmagende. Men der er hår i den, og selvfølgelig fjerner vi dem, når vi ser dem. Men det ændrer ikke på, at den er meget velsmagende. Før arbejdede vi i siloer nedad. Nu arbejder vi på tværs, og det er en total omvæltning af organisationen, og der er det min opgave at fortælle danskerne: 'Lad nu være med at fokusere på håret, for det danske sundhedsvæsen er bedre end sit rygte.' Det skylder jeg danskerne, men bestemt også medarbejderne, som knokler for at nå målet. Det er desværre nemmere for en sentationshungrende presse at gribe fat i enkeltsagerne og fokusere på problemerne. Men jeg har altså sat mig for at få hevet det her kæmpe skib godt og sikkert ind til kajen."

Selv bygger han sin vision for næste folketingsår op om tre P'er. Pakkeforløb, praksiskommissionen og ekspertpanel. Alle tre P'er handler om sygdomsbekæmpelse, men ministeren har ikke glemt forebyggelsen. Han venter bare på Forebyggelseskommissionen, der kommer til februar, og på at danskerne bliver klar til at ændre deres livsstil.

"Hvis vi ikke gør noget, så giver vi folk et dårligere liv. Vi pålægger også os selv en opgave, som kan blive meget svær at løfte. I det mange flere vil blive syge. Jeg har en vision om, at vores middellevetid skal stige, tre år på ti år, men der skal også liv til årene. Det skal ikke bare være, at folk lever længere, men også at de ikke bliver syge."

Forbud rykker ikke
Men ministeren tror ikke på forbud, det vil blot gøre danskerne mere trodsige. Sådan ville han i hvert fald selv reagere, hvis nogen forsøgte den metode på ham.

"Jeg tror, at folk er ved at være klar over, at der er nogle tendenser, som går den helt forkerte vej. Der er en negativ livsstilsindikator. Og jeg mener, at jeg har gjort en stor indsats ved at få sat fokus på det her. Vi kan ikke trække noget ned over danskernes hoved, hvis de ikke selv kan se, at det er nødvendigt. Danskerne vil ikke have at vide, at sådan skal de leve. Kun hvis de forstår, at det er nødvendigt, vil de ændre livsstil."

Derfor er det vigtigt at fortælle dem, at udviklingen går den forkerte vej, og i stedet bruge andre metoder til at skabe resultater. Han tror på, at en omlægning af afgifter kan være vejen frem.

"Hvis man lægger mærke til det så har jeg ikke nævnt forbud, det var Forebyggelseskommissionen. Ministeren var ikke ude med forbud. Men at vi via skatteomlægninger - samtidig med at vi sænker indkomstskatten, for det er jo evident, at det skal ske i en global verden, og det er ved at være en alment accepteret præmis, at skatten skal ned - at vi så samtidig tænker sundhed ind, som vi har tænkt miljø ind," understreger ministeren, der tror på, at støttepartiet DF vil være mere åbne for at gå den vej.

Tusind ting at gøre
Der er ingen tvivl om, at Sundhedsministeriet er et travlt sted at være de her måneder. Der er sat meget i gang, og rigtig meget mangler at blive til virkelighed. For en ting er at have et pakkeforløb designet - en anden ting er, at patienterne får gavn af det.

"Jeg er helt sikker på, at vi gør det rigtige her. Det her er den rigtige måde at angribe kræft. Folk skal have en klar besked. Hvis de bliver frustreret, så arbejder de imod deres sygdom. Så de skal have klar besked. Vi har sat nogle mål for os selv, som er hårde, men det mener jeg er nødvendigt for at få momentum. Det får vi ikke, hvis ikke alle involverede parter kan se, at det er det rigtige."

Alligevel tror Jakob Axel Nielsen på, at det vil lykkedes, men han ved, at det vil tage tid, og at det vil være nemt for medierne at finde enkeltsager, der viser, at tingene en gang imellem ikke fungerer, som de skal.

"Der vil altid være sørgelige sager, hvor det ikke går som forventet. Men jeg holder fokus på, om tingene bevæger sig i den rigtige retning. Og vi griber ind, hvis vi kan se, at det ikke går i den retning."

Små skadestuer
I efteråret venter han spændt på, hvad praksiskommissionen vil komme med af forslag til at afhjælpe lægemanglen. Selv tror ministeren på, at opgaveglidning kan blive en vigtig del af løsningen.

"Et generelt problem er manglen på arbejdskraft. Sundhedssektoren er mit ansvarsområde. Og selvom vi har tilført 1300 læger og 1200 sygeplejersker, så kan vi så meget mere, så vi stadig mangler ansatte. Derfor er vi nødt til at gøre tingene på en anden måde. Især opgaveglidning må være en af løsningerne. Det kan eksempelvis ske ved, at der bliver større enheder. Lægerne kan eksempelvis ansætte en laborant, som så kan tage blodprøver og så videre."

Han forestiller sig, at de praktiserende læger bliver små skadestuer, og det hænger fint i tråd med den nye sygehusstruktur. Det sidste P i ministerens vision for efteråret.

"Det sidste P står for panel, som i ekspertpanel. Det skal vurdere hospitalbyggeriet for regeringen. Jeg vil ikke lufte, hvor de skal bygges. Men nu kommer regionerne med deres forslag, og så skal jeg nok træffe beslutningen sammen med resten af regeringen og Folketinget om, hvordan vi samlet set får placeret sygehusene bedst. Vi skal i hvert fald have en plan, der tager højde for, at vi befolkningsmæssigt er på størrelse med Hamborg, og hvor regionalgrænserne kun er tegnet op med stiplede linjer. De skal ikke være små selvstændige enheder, som ikke kan brydes."

Selv frygter han ikke længere afstande, som han måske nok gjorde for tyve år siden. Ministeren mener, at den præhospitale indsats, hvor behandlingen begynder allerede på ulykkesstedet, er tilfredsstillende. I det hele taget skal danskerne til at vænne sig til et helt andet hospitalsvæsen, hvor fokus er på at få patienterne hurtigere raske. Det lyder måske ikke så revolutionerende, men der er alligevel et stort arbejde forude.