Ingen gaver til sundhedspersonale

Lars Løkke (V) betragter sagen om høreapparatproducenten Oticons mange gaver til ansatte ved høreafdelingen på Esbjerg Centralsygehus som afsluttet.

I sagen om høreapparatproducenten Oticons gaveregn - middage, krydstogter, ferier mv. - til ansatte på audiologisk afdeling på Esbjerg Centralsygehus, har Ribe Amt indskærpet over for personalet, at den ovennævnte aftale ikke kun gælder for læger, men også for det øvrige sygehuspersonale. Desuden skal aftalen også respekteres i forhold til firmaer, der ikke producerer egentlige lægemidler, i dette tilfælde høreapparater.

På baggrund af det anførte, anser jeg den konkrete sag for afsluttet", oplyser sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.


Han understreger, at der naturligvis ikke må kunne stilles spørgsmålstegn ved, at de beslutninger og prioriteringer, der træffes af sundhedspersonalet på sygehusene og i sundhedsvæsenet i øvrigt, alene er baserede på de relevante sundhedsfaglige hensyn og ikke er truffet under påvirkning af andre uvedkommende hensyn såsom middage og krydstogter.

Login