Ingen ændringer på svampemiddelstatus

Der er ikke på nuværende tidspunkt belæg for ændringer i svampemidlernes status. Den sidste udvidelse i sortiment af håndkøbslægemidler, der kan sælges på godkendte salgssteder udenfor apotekerne fandt sted 20. januar 2003 og omfatter blandt andet en række midler mod svamp. Det oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dette svar til Sundhedsudvalget. Han oplyser endvidere, at Danmark - selv om vi allerede opfylder næsten alle kriterier i en henvendelse fra Rådet - i disse år arbejder intensivt på at forebygge resistensudvikling i Danmark gennem en række tiltag. Her nævner han oprustning på det sygehushygiejniske område, elektronisk overvågning af resistens i Danmark i samarbejde med amternes klinisk-mikrobiologiske afdelinger, overvågning af antibiotikaforbruget både på sygehusene og udenfor, samt en række forskningsprojekter vedrørende sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og resistens.

Login