Ideologisk korstog eller patientrettigheder
NYHED: Behandlingsfristen skal ned til én måned, mener Venstre. Forsøg på at skabe større privatsektor mener Socialdemokraterne.
L. 50 bliver i dag andenbehandlet. Hvis lovforslaget vedtages, betyder det en behandlingsfrist på én måned. Det skaber stor uenighed mellem Socialdemokraterne og Venstre, der normalt slås om de mange vælgere på midten.
Skal patienterne have ret til behandling inden for én måned?
"Det fungerer godt med de to måneder. Men det er et problem at skaffe personale, og der er jeg bange for, at det vil tippe over, når man vælger at sætte fristen yderligere ned. Det er ren ideologi, der er et udtryk for, at man ønsker en større privat sektor," siger Bent Hansen (S) formand for Danske Regioner.
Men svaret kommer prompte fra Venstres medlem af Sundhedsudvalget, der mener at ventelisterne skal ned.
"Det er meget muligt, at det er Bent Hansens holdning. Men det rigtige for os er, at en hver borger, der har brug for behandling, skal til hurtigt. Det er vores intention og baggrund for at stille det forslag. Man kan se, at den to måneders garanti har været en stor succes, som 100.000 danskere har benyttet sig af," siger Birgitte Josefsen (V).
Men er det en succes, når man ser på kræftsagen?
"Man kan ikke blande de to ting sammen. Livstruende sygdomme er noget helt andet. De har en behandlingsgaranti. Der bliver ikke færre kræftlæger af, at vi ønsker, at flere hofteoperationer skal foretages," siger Birgitte Josefsen.
"Det er slet ikke realistisk. Det vil afføde et voldsomt udgiftspres, som vil presse ydelser over i det private på bekostning af eksempelvis kræftområdet. Det kan ikke forsvares sundhedsfagligt, fordi det simpelthen vil vælte prioriteringen," siger Bent Hansen.
Han forudser, at udbudet af privathospitaler vil eksplodere. Derved trækkes personalet væk fra de døgnbemandede afdelinger, og det skader derved muligheden for at følge med i det offentlige.
Prisen på en måned
Mens Bent Hansen mener, at det vil koste tæt på 700 mio. kr. at nedsætte fristen yderligere, så mener Birgitte Josefsen, at de penge er givet i økonomiaftalen fra i juni.
"I økonomiaftalen er der lagt op til en produktions udvidelse på 3 pct., så som udgangspunkt skal der ikke tilføres flere penge," siger Birgitte Josefsen.
Hun understreger, at Bent Hansen selv har været med til at vedtage økonomiaftalen. I selve aftalen står der imidlertid ingenting om, at tidsfristen i fritvalgordningen skal sættes yderligere ned.
"Der er kun ét sted, pengene kan tages, og det er statskassen. Det blev ikke aftalt i sommers. Det er jo en klar DUT-sag, hvor regeringen må være villig til at betale det, dét koster," siger Bent Hansen.
"Det er helt urealistisk at bede om 700 mio. kr. Hvordan vil de overhovedet nå at bruge de penge på et kvartal? Det skal først træde i kraft oktober 2007," siger Birgitte Josefsen.
Slagsmålet står i Folketingssalen, hvor Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal forsvare forslaget over for oppositionen. I forslaget indgår også bestemmelserne om den elektroniske patientjournal.