Hver fjerde kommune skærer ned i køkkenerne

NYHED: En ud af fire kommuner har skåret ned på antallet af ansatte i de kommunale køkkener i år. Det kan føre til ringere mad til bl.a. de gamle.

Der bliver færre hænder i kommunernes køkkener, der skal producere mad til landets gamle og børn.

En rundspørge, Synovate har lavet for Kost & Ernæringsforbundet, viser således, at hver fjerde af de nye kommuner, der blev dannet ved kommunalreformen 1. januar i år, har sparet en eller flere fuldtidsstillinger væk i de kommunale køkkener.

Undersøgelsens resultat har medført dybe panderynker hos Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry, der i dag i et debatindlæg på Altinget | Fødevarer, kalder nedskæringerne en "voldsom amputation af det kostfaglige personale," og frygter for kvaliteten af den offentlige mad i fremtiden.

Login