Haarder svarer igen på hjerte-kritik

MODSVAR: Hjerteforeningen beklagede sig tirsdag til Altinget.dk over regeringens ambitioner på hjerteområdet. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) undsiger nu foreningens kritik. Her går det godt, lyder meldingen.

"Det er rigtigt, at der i aftalen ikke er afsat øremærkede midler til hjerteområdet, men det er langtfra det samme, som at der ikke sker noget på området. Tværtimod arbejdes der hele tiden med nye initiativer på området - eksempelvis er regioner og kommuner i fuld gang med implementeringen af forløbsprogrammer for hjertepatienter," siger Bertel Haarder til Altinget.dk.

Han peger samtidig på, at hjerteområdet løbende er blevet forbedret de seneste år.

"Det går rigtigt godt på hjerteområdet. Ventetiderne på området er generelt faldende, og antallet af danskere, som dør af hjertesygdom er faldet med godt 32 pct. siden 2000," siger han.

Login