Formand lover grundig undersøgelse

MEDICIN: Formanden for Medicintilskudsnævnet afviser kritik om, at nævnet ikke vil bruge al relevant viden, når det skal beslutte, hvilke af de dyre antidepressiv-præparater der skal have fjernet det offentlige tilskud.

Hvis Medicintilskudsnævnet foretager en lige så voldsom omlægning af tilskuddene for antidepressiva, som det gjorde med blodtryksmedicinen, vil de sparede medicinudgifter blive tabt på øgede udgifter til sygedagpenge, ligesom antallet af selvmord risikerer at stige.

Sådan lyder kritikken i dagens anden artikel i Altinget (se linkboks) fra professor i psykiatri og ledende overlæge Poul Videbech fra Århus Universitetshospital.

Han har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet et referenceprogram, der vejleder praktiserende læger og psykiatere i, hvilke præparater de skal forsøge sig med. Ifølge ham har tilskudsnævnet angivelig ikke tænkt sig at anvende dette referenceprogram.

Login