Folketinget vil gøre op med skæve medicintilskud

MEDICIN: Alle partier i Folketingets Sundhedsudvalg pålægger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) at indkalde til forhandlinger om medicintilskud. Udvalget vil have gjort op med store udsving i tilskud hen over året, der fører til, at nogle borgere ikke har råd til medicin.

Det skal være slut med, at borgeres medicinregninger fra den ene måned til den anden kan eksplodere, fordi tilskudssystemet er skruet skævt sammen. Det får nemlig mange borgere til at fravælge deres nødvendige medicin, fordi egenbetalingen er for høj.

Sådan lyder det enstemmigt fra Folketingets Sundhedsudvalg, der nu har pålagt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) at indkalde til politiske forhandlinger om medicintilskudssystemet.

Politikerne i sundhedsudvalget har rettet deres fokus mod medicintilskuddene som reaktion på en undersøgelse, Apotekerforeningen offentliggjorde i midten af maj.

Login