Flest spørgsmål til sundhedsministeren

ÅRSRAPPORT: Folketinget har netop udgivet deres årsrapport, hvor sundhedsministeren indtager en førsteplads på listen over spørgsmålsmodtagere. Især oppositionen og Enhedslisten benytter sig af denne mulighed.

Den årlige rapport fra Folketinget er en beretning om det forgangne år. Her kan blandt andet findes tal over §20-spørgsmål, love og aktiviteter i udvalgene.

Tendensen viser, at der er en stigning i antallet af lovforslag og beslutningsforslag, mens §20-spørgsmål igen er faldet. Tallet for 2011-2012 var ekstraordinært højt med 4251 stillede spørgsmål, mens det for 2012-2013 er faldet til 2601, hvilket mere ligner de forgangne år. 

Især sundhedsministeren har modtaget mange spørgsmål. Han kravler helt til tops med 328 modtagne spørgsmål - og lander dermed på en suværen førsteplads. 

Login