Flertal uden om regeringen vil have uvildig coronaevaluering

EVALUERING: Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative vil onsdag foreslå, at en ekspertgruppe skal evaluere håndteringen af covid-19-epidemien. Ekspertgruppen skal blandt andet have mulighed for at interviewe Søren Brostrøm og Kåre Mølbak.

Var det den rigtige beslutning at lukke Danmark ned i marts? Hvilke sundhedsfaglige anbefalinger valgte regeringen at se bort fra, og på hvilke punkter gik regeringen længere, end sundhedsmyndighederne foreslog? Hvad var årsagerne til de skiftende teststrategier?

Det er nogle af de spørgsmål, oppositionen gerne vil blive klogere på, når coronakrisen skal evalueres. 

Derfor foreslår en række partier uden om regeringen nu, at fem eksperter frikøbes til at gennemføre en hurtig evaluering af regeringens og myndighedernes håndtering af covid-19-krisen. Det skriver Politiken.

Login