Flere danskere benytter sig af forebyggende tilbud

NOTE: Befolkningen benytter i stigende grad de forebyggende tilbud, som det offentlige tilbyder. Det kan være skoletandplejen, graviditetsundersøgelser eller vaccination.

Stabil fremgang
Resultaterne kommer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, SUSY 2005, der belyser befolkningens brug af udvalgte former for forebyggende ordninger.

Næsten 58 pct. af befolkningen fik inden for det sidste år målt deres blodtryk, og kun en meget lille del af befolkningen, godt 4 pct., oplyser, at de aldrig har fået målt deres blodtryk. Hver fjerde har fået målt kolesteroltal, mens kun halvdelen siger, at de aldrig har fået målt det. Godt 23 pct. har inden for det sidste år været til en forebyggende helbredssamtale. Kun 47 pct. har aldrig været til en forebyggende helbredssamtale.

Besøgende ved tandlægen er også stigende, i løbet af de sidste fem år er andelen af folk, der regelmæssigt går til tandlæge steget fra 72 pct. til 79 pct. i 2005.

Login