Filadelfia-formand: Myter bag anklager mod os

INTERVIEW: Kritikken af Filadelfia bunder i, at regionerne fejlagtigt tror, at de kan få alle de hidtidige behandlinger til halv pris. Men de går efter at skære et overforbrug væk, som ikke eksisterer, fastslår hospitalets bestyrelsesformand, Kjeld Møller Pedersen.

De seneste måneders fokus på Epilepsihospitalet Filadelfias dårlige økonomi og strid med regionerne kulminerede i sidste uge med en finanslovsaftale, hvor Filadelfia får en kortfristet økonomisk håndsrækning på i alt 40 millioner.

Men med til udbetalingen af pengene hører også en stribe krav om, at embedsmænd fra Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen minutiøst skal undersøge økonomi og arbejdsgange på hospitalet.  Samtidig er hospitalet i en artikel i Altinget (Se linkboks) kommet under kritik for selv at være skyld i de økonomiske problemer og for at afpresse politikerne i medierne. Hospitalets nu afgående direktør, Flemming Christensen, får også skyld for, at sagen er gået i hårdknude. Han har ikke villet udtale sig. 

Det vil til gengæld hospitalets bestyrelsesformand, professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen. Han afviser i dette interview de fleste kritikpunkter. 

Login