Fald i antal registrerede kræfttilfælde

NEDGANG: Antallet af registrerede kræfttilfælde er faldet efter en årrække med flere og flere tilfælde. Tallene er dog ikke udtryk for færre sygdomstilfælde.

Nedgangen skyldes færre registreringer af bryst- og prostatakræft, men skal ses i lyset af, at antallet de sidste 10 år er steget på grund af indførslen af organiseret mammografiscreening til opsporing af brystkræft og udbredt brug af PSA-undersøgelser til opsporing af prostatakræft.

Den forudgående stigning skal derfor ses som en konsekvens af, at man især de seneste år er blevet bedre til at opspore kræften på et tidligere tidspunkt, konkluderer Sundhedsstyrelsen.

Nedgangen i antallet af brystkræfttilfælde på 13 procent fra 2009 til 2010 er således en konsekvens af, at screeningen har fremrykket diagnosticeringen og var ifølge Sundhedsstyrelsen meget forventeligt.

Login