Erstatnings-udbetalinger og anmeldelser stagnerer

ØKONOMI: For andet år i træk holder de offentlige udgifter til erstatninger for patientskader sig i ro. Stigningen i antallet af anmeldelser er også lav. Men der er nye stigninger på vej, lyder advarslen fra regionerne.

2013 blev et år med fortsat ro på statens udgifter til patientskadeerstatninger for skader sket under behandling i det offentlige og på privathospitalerne.

Det viser Patienterstatningens opgørelse for 2013. Udgiften steg med kun 11 millioner kroner fra 782 millioner i 2012 til 793 millioner i 2013. Tallene dækker også erstatninger for skader, som medicin har forsaget.

Hos Patienterstatningen forventer man ikke, at den lille stigning i forhold til sidste år indvarsler en ny periode med helt så voldsomme stigninger i erstatningsudbetalinger, som man så fra 2007 til 2011. Her fordobledes udgiften fra omkring 350 millioner til over 800 millioner kroner.

Login