Erfaringer om godt sygehusbyggeri skal spredes

NOTE: Ny hjemmeside skal gøre det nemmere for regionerne at samarbejde om kæmpe sygehusbyggerier.

Når regionerne de næste 10-15 år poster omkring 100 mia. kr. i nybyggeri og ombygninger af sygehuse, er det vigtigt at kunne lære af naboen.

Derfor lancerer Danske Regioner tirsdag en ny hjemmeside, der skal hjælpe med videndeling og samarbejde mellem regionerne.

"Det er nogle store og komplicerede byggeprojekter, som vi er i gang med. Budgetter skal holdes og tidsplaner indfries, samtidigt med at vi skal holde den almindelige drift kørende, uden alt for store gener for patienter og medarbejdere. Derfor er det så vigtigt, at vi lærer af hinandens og andre erfaringer," siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Login