Endelig ny kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen

NYHED: Susse Maria Holst bliver ny kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen. Hun har ikke tidligere erfaring fra sundhedsområdet, men en god del erfaring fra det politiske.

Susse Maria Holst begynder i sit nye job 1. juni, og udtaler:
"Jeg glæder mig til at begynde som kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen. Jeg har fokus på faglighed, troværdighed og det løsningsorienterede, når jeg arbejder med profil og pressearbejde. Sundhedsstyrelsen har et flot presse- og kommunikationsarbejde - og det ser jeg frem til at udvikle sammen med mine kommende kolleger."

Hurtigt ind i sundhed
Selvom hun ikke har tidligere erfaringer fra det sundhedspolitiske, er forventningerne til hende allerede høje.

"Jeg tror på, at hun har evnerne til at sætte sig ind i det sundhedspolitiske. Ikke mindst med sin baggrund i det politiske og organisatoriske miljø, som hun kommer fra. Hun har en stor interesse i det sundhedspolitiske, så hun skal nok få den indsigt, der skal til," siger Lone Asp.

Login