En håndsrækning til dem, der mistede gratis fysioterapi

NYHED: S er ikke imponeret over aftalen mellem regerigen og DF om fysioterapi. Mens DF er glad for, at der er fundet en løsning for de patienter, der mistede deres gratis fysioterapi.

Birthe Skaarup (DF) siger i en kommentar til aftalen, "at det nu sikres, at de patienter, som uberettiget er gledet ud af den vederlagsfri ordning, får et tilbud. Det er det, Dansk Folkeparti har arbejdet for hele vejen."

Stadig huller
Men Socialdemokraterne er ikke imponerede over aftalen.

"Det fremgår ikke af aftalen, hvad der skal ske med de mange patienter, der allerede selv har punget ud for behandlingen. Får de pengene retur, eller er det bare ærgerligt? Og hvad med tiden frem til 2008, hvor deres aftale træder i kraft, skal patienterne klare sig selv indtil da," siger Jens Peter Vernersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Han har nu stillet spørgsmål til ministeren om sagen. Og forstår stadig ikke at Sundhedsstyrelsen i maj 2006 besluttede at fratage den gratis fysioterapi for sclerosepatienterne.

Login