Ekspert: PLO har fået tommelskruerne på

LÆGEDÆKNING: KORA-professor Jakob Kjellberg vurderer, at lægedækningsforligets tiltag omkring regionsklinikker skal ses som et signal til PLO-lægerne. De kan blive erstattet permanent, hvis ikke der kommer flere læger i udkantsområderne.

Politikerne kunne ikke have gjort mere. I hvert fald ikke med mindre, at politikerne ville kaste sig ud i en total ændring af organiseringen af de alment praktiserende læger. Sådan lyder vurderingen fra KORA-professor Jakob Kjellberg om det forlig om bedre lægedækning, som samtlige Folketingets partier torsdag er blevet enige om.

LÆS: Regioner må drive lægeklinikker i seks år
Med aftalen må regionerne drive regionsklinikker i lægemangels-ramte områder i seks år. Derefter skal et udbud igen afdække, om PLO-læger eller andre private-operatører kan stå for at sikre områdets borgere en personlig læge. I dag er perioden fire år. Regionerne og blandt andet Socialdemokratiet ønskede mere end seks år, og at man helt droppede den forudgående udbudsproces.

Men Jakob Kjellberg ser forhøjelsen på to år som et vink med en vognstang til PLO.

Login