Ekspert: Skærpet udredningsret kan løbe løbsk

GARANTIER: Socialdemokraterne på Christiansborg og i regionerne er splittede om, hvorvidt regeringens stramning af udredningsretten og behandlingsgarantien er en god ide. Professor hos Kora vurderer, at udgifterne og driften af den nye udredningsret kan blive svær at styre. 

Er det en god ide, at regeringen vil skærpe behandlingsgarantien til altid at være 30 dage, og at udredningsretten efter 30 dage skal give mulighed for udredning på privathospital? Ja, siger Socialdemokraterne på Christiansborg nu efter års modstand, nej, siger de to socialdemokratiske regionsformænd, Sophie Hæstorp Andersen og Ulla Astman, i et debatindlæg i politikken.

I indlægget kritiserer de to regionsformænd groft sagt regeringens forslag i Folketinget om den skærpede behandlingsgaranti for ikke at give nok sundhed for pengene. Samtidig mener de, at regeringens ændring af udredningsgarantien, der er i samme lovforslag, er uigennemskuelig for patienterne. De mener ikke, at det løser en af de store bagvedliggende årsager til ventetiden til udredning: Mangel på bestemte lægefaglige specialer.

Men hvad siger en kender af sundhedsvæsnet i form af Kora-professor Jakob Kjellberg til regeringens to forslag og kritikken?

Login