Efterårets debatpanel

DEBAT: Altinget|Sundhed præsenterer et sprit nyt debatpanel, der helt sikkert vil stille spørgsmålstegn ved den danske sundhedspolitik.

Jens Peter Vernersen, Socialdemokraternes sundhedsordfører siden januar 2007. Han har siden da været sundhedsministerens mest ivrige kritikker og har ved flere lejligheder indkaldt til samråd. Hen over sommeren har han deltaget aktivt i debatten om kræftbehandlingen i Danmark og været med til at sætte pres på regeringen. Et pres, der er endt ud med et løfte om akutkræftbehandling.

Torben Lund, formand Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for de danske patientorganisationer. Foreningen skal forsøge at fremme patienternes synspunkter, der går på tværs af sygdommene. Torben Lund blev inddraget i sundhedspolitik, da Sundhedsministeriet blev etableret - det var som Socialdemokraternes første sundhedspolitiske ordfører. Han har været sundhedsminister 1993-94 og beskæftiget sig med sundhedspolitik, da han sad i Europa-Parlamentet.

Fysioterapeutformanden Johnny Kuhr, har tidligere blandet sig i debatten her på Altinget|Sundhed. Ikke mindst i forbindelse med, at sclerosepatienterne mistede retten til vederlagsfri fysioterapi. Derfor bliver det spændene at se, hvad formanden i denne omgang vil tage under kærlig behandling. Johnny Kuhr har været formand for Danske Fysioterapeuter siden 2000. Inden han blev formand, drev han klinik for fysioterapi i Hinnerup ved Århus. Han sidder bl.a. i FTF's forretningsudvalg. Danske Fysioterapeuter er fag- og brancheforening for omkring 10.000 fysioterapeuter, både offentligt ansatte og selvstændige praktiserende.

Login