Efter rod i honorarer: Regioner vil lettere kunne fyre læger  

OVERENSKOMSTER: Regionerne vil lettere kunne fyre privatpraktiserende speciallæger og andre sundhedspersoner, der behandler patienter for det offentlige. Region Syddanmark har måttet opgive at stoppe en læge, der uretmæssigt sendte regninger for mindst 200.000 til regionen.

Det skal være lettere at fyre praktiserende speciallæger og andre sundhedspersoner, der behandler patienter på regionernes regning. Det mener man i regionerne.  

Regionerne overvejer nemlig ved de kommende overenskomster at kræve større muligheder for at stoppe en privatpraktiserende speciallæge eller anden praktiserende sundhedsperson i at kunne arbejde for regionen.  

”Det kan godt være, at vi med en ny overenskomst skal få bedre værktøjer end i dag,” siger Bo Libergren (V), der er næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der blandt andet forhandler overenskomster med privatpraktiserende sundhedspersoner, hvilket tæller syv forskellige faggrupper.  

Login