Efter flere års nedtur: Patientforeninger tjente flere penge på landsindsamlinger i 2019

RASLEBØSSER: Efter års tilbagegang steg overskuddet ved landsindsamlingerne sidste år. Diabetesforeningen og Læger uden grænser er stoppet med landsindsamlinger, mens Scleroseforeningen præsterede en overskudsgrad på 70 procent ved første indsamling.

Hver gang danskerne donerede 100 kroner til en raslebøsse i 2019, gik 72 kroner videre til foreningernes hjælpearbejde. Det er markant mere end året før, hvor overskuddet lå på bare 64,50 kroner. 

Det viser en analyse af regnskaberne for ngo'ernes landsindsamlinger, foretaget af Altinget.

Sektoren har dermed vendt flere års nedtur og øger overskuddet på landsindsamlinger for første gang, siden markedet blev åbnet for nye spillere i 2014. Det er det bedste resultat siden 2016. 

Login