Dybkjær vil gøre op med amme-politik

En engelsk undersøgelse viser, at der ikke er sammenhæng mellem amning og IQ. Det får Lone Dybkjær (R) op af stolen.

"Det har været en gængs filosofi, at børnene får højere IQ, hvis de bliver ammet. Det har altid undret mig, og nu slår en britisk undersøgelse fast, at sådan hænger det ikke sammen."

Hun mener, at det danske formynderi vedrørende amning er et problem, da der reelt ikke er noget alternativ på hospitalet. De lægger børnene til brysterne, selvom kvinderne er halvt bedøvet, og har ingen sutteflasker til rådighed.

"Det er fint med vejledning, men jeg bryder mig ikke om det formynderi, der tvinger kvinderne til det," siger Lone Dybkjær. Hun mener ikke, at det er den siddende regering, der alene har ansvaret for den praksis, der er på hospitalet, men at det er regeringens opgave at gøre op med den.

Login