DF: Ministeren skal ind i sagen

NYHED: En omlægning af medicintilskuddet skal lande på ministerens bord. Det er ikke godt nok, at han henviser til Lægemiddelstyrelsen.

Flere spørgsmål til ministeren
Hun har tidligere i år rejst sagen om omlægning af medicintilskuddet til blodtrykssænkende medicin over for ministeren, men også dengang henviste han til, at det er Lægemiddelstyrelsen, der laver reglerne. Men flere politikere har tænkt sig at stille spørgsmål til ministeren nu.

"Jeg mener, at omlægningen er mangelfuldt belyst. Jeg tvivler på de generelle økonomiske gevinster ved en sådan omlægning. Det er nødvendigt med en ordentlig sundhedsøkonomisk analyse af problemstillingen," siger SF's sundhedsordfører, Karl Bornhøft.

Også ved Socialdemokraterne vækker sagen undren efter at Hjerteforeningen, Dansk Radiologisk Selskab og Diabetesforeningen havde foretræde for udvalget onsdag.

"Det er helt indlysende, at vi skal have opklaret, hvad der ligger til grund for det her. Ministeren vil komme til at kommentere på det her. For det handler i sidste ende om at sikre patienterne den bedst mulige behandling," siger Jens Peter Vernersen, der er sundhedsordfører for Socialdemokraterne, og han bakkes op af sin partifælle.

Login