Det offentlige betaler for øresygdom

Det passer ikke, at patienter der lider af øresygdommen Menieres, selv betaler 35.000 kr. for en hjælpende trykpulsgenerator, skriver Lars Løkke (V) i et svar til Sundhedsudvalget.

Sundhedsudvalget har hørt forkert, lyder det fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar på spørgsmålet om, hvorvidt det kan være rigtigt:

"For patienter, der i forbindelse med en behandling på sygehuset får ordineret en Meniett trykpulsgenerator, vil apparatet være at betragte som et behandlingsredskab, som sygehuset afholder udgiften til".

Løkke oplyser desuden, at ventetiden for behandling for sygdommen er 3-4 måneder og i svære tilfælde helt op til et år. Han opfordrer derfor amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab til at nedbringe disse ventetider.

Login