Depressionsramte glemt igen

NYHED: Der var storm om de depressionsramte i efteråret. Men selvom der siden er kommet evidens for, at 60 pct. kan hjælpes ved brug af psykologer, ser det ikke ud til, at der gives penge til en permanent ordning.

De depressionsramte er endnu en gang blevet Sorte Per i de økonomiske forhandlinger mellem regioner og regering.

"Der skal tages hul på det her område, men vi er nødt til at starte med de hårdest ramte. Vi er interesseret i at gøre noget, men i første omgang må vi satse på at kunne hjælpe 2000-5000 patienter over hele landet," siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Men det er langt fra nok. Psykiatri fonden anslår, at cirka 200.000 danskere er ramt af en depression. Kun de hårdest ramte får i dag adgang til offentlig hjælp typisk på psykiatriske afdelinger.

Login