Denne uge på Sundhed (9)

DET SKER: I denne uge venter der fungerende minister Pia Olsen Dyhr (SF) et åbent samråd om erstatningsansvarsloven.

Ministeren
Fungerende minister Pia Olsen Dyhr er tirsdag 28. februar kaldt til åbent samråd af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget efter ønske fra Sophie Løhde (V). Ministeren skal redegøre for, om en eventuel revision af erstatningsansvarsloven fremadrettet bør indeholde en reduktion i udmålingen af erstatningen til skadelidte, som enten allerede er afgået ved gået døden, eller som må forventes kun at ville leve med generne fra skaden i kort tid.

Onsdag 29. februar åbner ministeren Sjældne-dagen, der afholdes af Sjældne Diagnoser, som er paraplyorganisation for 43 patient- og sygdomsforeninger i Danmark. Konferencens formål er at sætte fokus på social støtte til sjældne borgere og deres familier. Udover åbningen skal Olsen Dyhr i denne forbindelse også til gallamiddag.

Høringer
28. februar udløber høringsfristen for ændring af lov om kunstig befrugtning, og 1. marts er det høringen omkring Kommissionens forslag til revideret strålebeskyttelsesdirektiv, der slutter.

Login