Denne uge på Sundhed (6)

DET SKER: Denne uge behandles lovforslag om tilskud til tandpleje, gruppevise forbud mod euforiserende stoffer og lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af organer til transplantation.

Ministeren
Tirsdag 7. februar deltager fungerende minister for sundhed og forebyggelse Pia Olsen Dyhr (SF) i 2. behandlingen af tre lovforslag i Folketingssalen, mens det torsdag 9. februar gælder 3. behandlingen af de samme tre lovforslag. De nærmere detaljer vedrørende lovforslagene kan læses under næste punkt.   

Ministeren har ikke andre officielle sundhedsrelaterede arrangementer i denne uge. Resten af ugen går med aktiviteter, der vedrører hendes stilling som handels- og investeringsminister.

Folketinget
Tirsdag 7. februar er der 2. behandling i Folketingssalen af forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. Forslaget omhandler gruppevise forbud mod euforiserende stoffer og er fremsat af ministeren for sundhed og forebyggelse.

Login