Denne uge på Sundhed (47)

DET SKER: Denne uge er der planlagt åbne samråd om Filadelfia og sygehusbyggeriet i Odense. Ugen byder også på konferencer, bl.a. om sundhedsteknologi og tobaksforebyggelse.

Folketinget
Tirsdag 22. november er der møde i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Her vil der være to åbne samråd på dagsordenen. Først et vedrørende epilepsihospitalet Filadelfia, hvor sundhedsministeren også vil være til stede. Derefter et samråd med både sundhedsministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) omhandlende sygehusbyggeriet i Odense.

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde har i den forbindelse stillet en række spørgsmål til begge ministre, blandt andet har hun spurgt sundhedsministeren, om hun mener, at det nye Odense Universitetshospital er projekteret til at håndtere patienter fra hele Fyn.

Torsdag 24. november er der endnu et møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Dagsordenen lyder her på en præsentation fra Teknologirådet vedrørende handlingsoplæg om fedmeforebyggelse. Derefter er der endnu et samråd med sundhedsministeren, denne gang om rådsmødet.

Login