Danskerne: Politikerne skal blande sig uden om vores madvaner

SUNDHED: Godt hver anden dansker mener, at politikerne skal blande sig helt uden om befolkningens madvaner. LA’s Simon Emil Ammitzbøll jubler. S og R vil ikke afvise, at afgifterne kommer i spil, men ikke i krisetider. Dét ærgrer eksperter.

Boghandlen bugner med bøger om byg-selv-gourmet, og fjernsynet sender i et væk madprogrammer med eksperter, der prædiker sund kost samt et væld af konkurrencer udi kunsten af begå et anstændigt måltid.

Madvarer optager en betydelig del af vores hverdag, men er også et problem. Generelt spiser danskerne ikke sundt nok, lyder det fra eksperterne. Og skulle man så komme til at drage den konklusion, at danskerne også mener, det er et politisk anliggende, så tager man fejl.

48 procent af danskerne mener nemlig, at når det kommer til mad og sundhed, skal politikerne blande sig helt uden om.

Login