Danskerne imod totalt rygeforbud

NYHED: 60 pct. af danskerne bakker op om regeringens linje, hvor der stadig skal være plads til rygerne.

60 pct. af danskerne siger nej til et totalt rygeforbud, mens 40 pct. gerne så, at det blev helt forbudt at ryge i det offentlige rum. Mens 62 pct. af kvinderne er imod et forbud, er det kun 57 pct. af mændene, der siger nej til et totalt forbud.

DF mest imod
DFs vælgere er med kun 34 pct. det parti, hvor færrest vælgere siger ja til et totalt forbud.

"Nu er vi nået et stykke af vejen med hensyn til at begrænse passiv rygning, men samtidig vise hensyn til rygerne. Derfor skal loven også evalueres igen om tre år," siger Birthe Skaarup.

Det synspunkt bakker Socialdemokraterne op om.

"Vi står ved aftalen. Men når vi engang overtager regeringsmagten, vil vi selvfølgelig lave et eftersyn af de ting, som er blevet besluttet. Også kan det jo være, at danskerne er blevet mere parate til et totalt forbud," siger Lene Hansen (S), som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg.

Mens 49 pct. af de vælgere, der ville foretrække Helle Thorning-Schmidt som statsminister, foretrækker et totalt rygeforbud, så gælder det kun 38 pct. af de vælgere, som stemmer på partiet.

Login