Danske Regioner kan kun blive skuffet

BAGGRUND: Forhandlingerne om regionernes økonomi er på trapperne. Men listen over ønsker er så lang, at Danske Regioner kun kan blive skuffet. Det spår sundhedsøkonom.

Foråret har stået i kravenes tegn. Danske Regioner har ført an med det ene krav efter det andet. Men om lidt over en måned, når økonomiforhandlingerne er overstået mellem regeringen og Danske Regioner, kan det let ende med en stor skuffelse for dem, som troede, at kravene ville blive indfriet.

"Danske Regioner har opført sig som et barn før juletid og skrevet en alt for lang liste, som den gode far skat ikke punger ud til uden videre," siger Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

Begrænset vækst
Han spår, at regeringen vil være villig til at lade udgifterne til driften af sundhedsvæsen stige med 4 pct. til næste år. De sidste par år har væksten ligget på 3,1 pct. Det vil sige en stigning på 1 procentpoint. Den vil blive brugt på at efterkomme kravet om en nedsættelse af det udvidede frie sygehusvalg til en måned, vurderer sundhedsøkonomen.

Login