Danske kvinder har rekord på europæisk kræftliste

KORT NYT: Danske kvinder holder den europæiske rekord i modermærkekræft. På internationalt plan er det kun newzealandske og australske kvinder, der rangerer højere, viser tal fra Globocan.

WHO's internationale kræftdatabase Globocan viser, at 865 danske kvinder fik modermærkekræft i 2012 - det betyder en førsteplads til de danske kvinder på den europæiske liste, når der tages højde for befolkningernes størrelse og alderssammensætning, skriver Kræftens Bekæmpelse.

Databasen viser, at der var 22,1 tilfælde af modermærkekræft pr. 100.000 danske kvinde i 2012, men ifølge Kræftens Bekæmpelse er virkeligheden meget værre.  

Tallene fra 2012 er nemlig et estimat, som er bygget på tal fra 1990-2009, og de sidste par år har budt på en ekstrem stigning i modermærkekræft ifølge kræftdatabasen Nordcan - disse tal bygger på tal fra det danske cancerregister.

Login