Danmark er langt fra Løkkes 2020-mål om middellevetid

LEVEALDER: Den danske middellevetid skal være i top 10 i verden i 2020, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009. De seneste tal viser, at Danmark ligger på 24.-pladsen. Umuligt projekt, hvis man ikke sætter hårdt ind mod rygning, lyder det fra professor Knud Juel.

I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de ti højeste i verden.

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009, da han på et Venstre-landsmøde skitserede ti målsætninger for Danmark, som skulle opfyldes inden 2020.

"Mange gode leveår er både en forudsætning for velstand og for lykke. Her kunne vi klare os bedre i Danmark. Der er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve lige så længe som for eksempel svenskerne og nordmændene," lød det dengang fra statsministeren.

Login