CEPOS: Unødvendigt med ny skatterabat på sundhedsforsikringer

SKAT: Når danskerne holder fast i arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, selv om regeringen har fjernet skatterabatten, bør en ny borgerlig regering ikke genindføre skatterabatten, mener CEPOS. Forsikringsbranche er uenig.

"Selv om medarbejderne nu skal betale skat af værdien af deres sundhedsforsikring, så har langt de fleste jo beholdt deres forsikring. Derfor ser vi ikke længere nogen grund til at genindføre skattebegunstigelsen," siger Mia Amalie Holstein, der er chefkonsulent i CEPOS.

CEPOS støttede ellers den tidligere VK-regering i at indføre og bibeholde skattebegunstigelsen i arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

På Christiansborg vil de borgerlige partier nu heller ikke længere garantere, at skatterabatten bliver genindført.

Login