Brexit: Life science-virksomheders milliardeksport er afhængig af gode aftaler med Storbritannien

BREXIT: Der er stadig stor usikkerhed om konsekvenserne af Brexit for den danske lægemiddel- og medicobranche. Også muligheden for at hente specialister fra Storbritannien til Danmark går en uvis fremtid i møde – til gengæld kan Danmark måske tiltrække forskere, som ellers ville have valgt at arbejde i England.

På fredag er det en realitet. Treethalvt år efter folkeafstemningen om briternes fortsatte EU-medlemskab træder Brexit i kraft, og Storbritannien træder fredag endegyldigt ud af EU.

Det kan få konsekvenser for den danske lægemiddel- og medicoindustri. En overgangsaftale sikrer forholdene frem til 1. januar 2021, men hvad der sker derefter er endnu usikkert. 

I forhold til eksport er life science-branchen udsat, hvis der efter nytår skyder toldmure og bureaukrati op omkring Storbritannien. Derfor har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) forud for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien understreget over for Udenrigsministeriet, at der er behov for særaftaler på området.

Login