Billigere vaccine mod livmoderhalskræft

PRISFALD: GlaxoSmithKline sænker prisen på deres HPV-vaccine i håb om, at flere kvinder over 26 år vil benytte sig af muligheden for at reducere risikoen for livmoderhalskræft.

I løbet af 2012 og 2013 vil alle kvinder op til 26 år som følge af regeringens finanslovsforslag få tilbudt vaccinen gratis. Men selvom man er over 26 år og for længst har haft sin seksuelle debut, kan man godt have gavn af vaccinen.

"Det er svært at sætte firkantede regler for, hvem der har gavn af vaccinen, men det er især relevant for kvinder, som har skiftende seksuelle kontakter. Og selvom man er blevet smittet med det ene af de to typer virus, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet," siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten.

HPV-vaccinen beskytter mod to typer virus, der tilsammen står for 70 pct. af tilfældene af livmoderhalskræft. Vaccinen er derfor ingen garanti mod sygdommen, og det er derfor vigigt at deltage i screening, selvom man er vaccineret, fastslår Kræftens Bekæmpelse.

Login