Bent Hansen fortsætter i spidsen for regionerne
REGIONSVALG: Med samlet set flest stemmer til rød blok bliver det fortsat Bent Hansen, der skal være formand i Danske Regioner.
Det lykkedes ikke for de borgerlige i regionsrådene at erobre formandsposten i Danske Regioner.
Med et samlet resultat på 51,2 procent af stemmerne til S, SF, R og EL kan Danske Regioners formand blive siddende på en af de mest magtfulde poster på sundhedsområdet.
Carl Holst (V) fra Region Syddanmark får i stedet posten som første næstformand.