Arbejdsgruppe til sundhedsministeren: Sundhedvæsenet vil drukne i ældre hørepatienter, hvis ikke vi styrker korpset af audiologer

De kommende år vil der komme markant flere ældre patienter med høretab i Danmark. Det vil lægge yderligere pres på sundhedsvæsenet. En autorisation for sundhedspersonale vil sikre både kvalitet og ressourcer til behandling af de mange høretabspatienter, skriver Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering. 

Danmark står med flere strukturelle problemer på sundhedsområdet de kommende år. En af dem er en aldrende befolkning med stigende behov på blandt andet høre- og kronikerområdet og mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

For at adressere disse udfordringer og løfte behandlingskvaliteten, ønsker den af regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommission at belyse muligheden for ”samarbejder på tværs af fagligheder”, som det fremgår i regeringsgrundlaget. Endvidere vil regeringen ”iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale og mere tid til kerneopgaven.”

Udfordringen er særligt udtalt på høreområdet.

Login