Apoteker: Vi er blevet bedre til e-handel

NETHANDEL: At Apotekerforeningens hjemmeside for salg af receptmedicin på nettet er dårlig og skjules, er direkte forkert, fastslår Apotekerforeningens direktør som svar på kritik fra Forbrugerrådet.

Apotekernes e-handelsløsning til at sælge receptmedicin er for dårlig. Og apotekerne gør ikke nok for at fortælle de mange e-handlende om muligheden. Sådan lyder kritikken fra Forbrugerrådet i dagens anden artikel om emnet (se linkboks).

Hos Apotekerforeningen, der driver net-apoteket apoteket.dk for alle apoteker, erkender man, at danskerne ikke ser ud til at være begejstrede for nethandel på apoteksområdet. Ifølge foreningen var der i 2010 i gennemsnit 894 handler på apoteket.dk om måneden.

I 2011 er det tal steget 14 procent, så der gennemsnitligt var 1.020 handler månedligt, hvor de fleste af dem var med receptmedicin.

Login