Apoteker: Danskerne har kortest til apoteket

NÆRHED: Ifølge en undersøgelse, som Danmarks Apotekerforening har fået foretaget, har danskerne den korteste vej til apoteket i Skandinavien.

Danskerne har den korteste vej til apoteket i forhold til deres geografisk store nordiske nabolande - Sverige og Norge.

Det viser en analyse, der er foretaget af GEOMATIC for Apotekerforeningen i medio 2011. Her sammenligner analysen danskernes, svenskernes og nordmændenes afstande til apotekerne i de tre nabolande.

Analysen viser, at der i gennemsnit er 3,8 kilometer til nærmeste apotek i Danmark. I Sverige er afstanden gennemsnitlig 3,9 kilometer, mens afstanden i Norge topper med 6,8 kilometer i snit.

Login