Antirygemidler skaber afhængighed

Forbruget af antirygemidler har vist sig at have den effekt, at det kaster tidligere rygere ud i ny afhænighed.

10.000 danskere, som er holdt op med at ryge, er gledet over i en anden form for afhængighed, viser en ny undersøgelse. De kan ikke undvære antirygemidlerne, som netop skulle hjælpe dem ud af afhængigheden af tobakken. En kræftoverlæge vil have undersøgt, om nikotinen i antirygemidlerne kan medføre skader på langt sigt.

"Selvfølgelig er det bedre at være afhængig af antirygemidler end af tobak - selv om vi ved, at nikotin er stærkt vanedannende og har en vis påvirkning af hjerte-kar-systemet. Men der er ikke forsket ret meget i, om det på længere sigt også kan medføre andre helbredsproblemer, muligvis endda kræft. Det burde undersøges - for forbrugernes skyld", siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse.

Stærk afhængighed
Det er anslået at 60.000 danskere benytter sig af antirygemidler, heraf 30.000 daglig.

Login