Anklagemyndigheden beklager sygeplejerske-udtalelse

KORT NYT: Anklagemyndigheden beklager onsdag chefanklagers udtalelse om, at det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter.

Anklagemyndigheden beklager onsdag den sydsjællandske chefanklager Jeanette W. Andersens udtalelse om, at det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af deres patienter. Det sker i en erklæring efter pres fra Dansk Sygeplejeråd.

Striden mellem de to parter opstod, da Jeanette W. Andersen, der indtil for nyligt var anklager i sagen om en drabssigtet sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus, 11. august udtalte til TV2:

”Det viser sig jo faktisk, at undersøgelser rundtomkring i verden har godtgjort, at det er ikke usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter.”

Login