Alle holder af Løkke

PORTRÆT: Ofte ender venner i politik hurtigt som fjender. Men Løkkes venner er fortsat venner. Til trods for en Løkke i strid modvind.

"Lars Løkke har et Clinton-gen. Når han lægger hånden på folks skuldre, så får de en følelse af, at de er de vigtigste," siger Søren Pind. Han har kendt Løkke, siden de var aktive i VU, da Pind som 16-årig meldte sig ind, og Løkke var formand. Allerede dengang var han en imponerende figur.

Vennernes ven
Modsat Anders Fogh har Lars Løkke Rasmussen mange venner. Både i folketingsgruppen, blandt de andre ministre, i sit politiske bagland og sit eget tætte netværk, hvor der indbydes til middage med rigeligt at drikke.

Lars Løkke Rasmussen er nemlig modsat statsministeren en livsnyder. En mand, der ikke kan holde sig fra sine smøger, elsker et glas vin og tydeligvis ikke løber ti kilometer om dagen men i stedet lever fint med at veje over sin egen idealvægt.

Login