Aftale om specialiseret socialområde på plads

SPECIALISERING: Regeringen har indgået en aftale med alle partier om at oprette en national koordinationsstruktur, der skal sikre mod afspecialisering på det sociale område.

Alle Folketingets partier er onsdag d. 13. november blevet enige om en aftale om en ny såkaldt national koordinationsstruktur.

Partierne håber, at den nye enhed vil kunne dæmme op for de seneste års afspecialisering på især socialområdet.

"Med aftalen får vi også styrket samarbejdet og skabt bedre incitamenter til at drive de mest specialiserede tilbud, så vi sikrer, at den rette hjælp er til rådighed for de mennesker, der har særlige behov. Jeg er glad for, at alle Folketingets partier er med i aftalen," siger social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) i en pressemeddelelse.  

Login