900 mio. mere til medicin er tilfredsstillende

NYHED: Han gik efter 1 mia. men fik de 900 mio., og det er godt nok. Medicin er blevet en aktiv del af sundhedsvæsnet frem for et område, hvor der hele tiden skal spares.

Det præcise tal for, hvor meget udgifterne til medicin må stige næste år, er svært at få. Men ca. 900 mio. kr. er ikke langt fra målet. Resultatet er tilfredsstillende, både hvis man spørg Bent Hansen (S) og Lægemiddelindustriforeningen.

"Det er en fornuftig aftale. Vi har fået det løft, som svarer til vores bedste bud på, hvad der er brug for. Jeg håber og tror, at den giver et løft til medicinområdet," siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

"Vi ser meget positivt på, at medicin er blevet en accepteret og naturlig del af det danske sundhedsvæsen og ikke et område, hvor der konstant skal spares," siger Ida Sofie Jensen, der er administrerende direktør i Lif.

Login