29-årig bliver ny formand for fond efter kampvalg
Simon Toftgaard Jespersen er valgt som ny formand for Muskelsvindfonden efter et kampvalg mod den siddende formand.
På Muskelsvindfondens landsmøde blev 29-årige Simon Toftgaard Jespersen valgt som ny formand, efter han tog et kampvalg mod den siddende formand Lisbeth Koed Doktor, der havde været formand i tre år.
Det skriver Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.
Simon Toftgaard Jespersen har været en del af Muskelsvindfonden, siden han var lille og deltog med sin familie i foreningens familiegrupper.