Kræftpatienter går for sent til læge

KRÆFT: Knap hver femte patient går rundt med gener i flere måneder, før de opsøger læge. Det viser et nyt forskningsprojekt.

Knap hver femte af de 33.000 danskere, som hvert år får stillet en kræftdiagnose, venter mere end tre måneder, før de opsøger deres egen læge.

Det viser et nyt forskningsprojekt, som er lavet af antropolog Rikke Sand Andersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.

Danskerne vil ikke forsyrre lægen uden grund, andre har diffuse symptomer, og nogle er bange for konsekvenserne af deres lægebesøg. Det er nogle af grundene til, at patienter, som får en kræftdiagnose, venter i mere end tre måneder, før de opsøger egen læge.

"Jeg kan se et mønster i svarene, som udover folks overvejelser om, hvorvidt de kan tillade sig at forstyrre deres egen læge, også afslører, at mange finder det svært at vudere, om deres symptomer er rene bagateller eller et reelt tegn på sygdom," siger Rikke Sand Andersen i en pressemeddelelse.

Login