Kræftpatienter venter for længe på behandling

KRÆFT: Kræftpatienters ventetid for at komme i behandling er stadig alt for lang. Det viser en ny rapport, der opgør ventetiden for 11 store kræftsygdomme.

Ventetiden på kræftbehandling vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse.

"Det er altså fire måneders ventetid for en mand, som har en sygdom, han kan dø af. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi er meget skuffede over, at kræftpakkerne ikke er slået bedre igennem inden for de store sygdomsgrupper som bryst-, lunge-, hoved-hals-, prostata- og hjernekræft. Det er fint, at ventetiden falder for nogle af sygdommene, men vi er stadig meget langt fra målet," siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse, i en pressemeddelelse.

Rapporten viser også, at mindst hver fjerde patient venter længere på at komme i behandling, end kræftpakkernes målsætning foreskriver inden for ni ud af 11 kræfttyper.

Login