Krav: Demente skal ud af hjemmeplejen

DEMENS: Alzheimerforeningens direktør kræver bedre behandling af de demente. Demente er syge og hører ikke hjemme i ældreplejen, lyder budskabet på foreningens konference.

Bella Center danner i disse dage rammen om DemensDage 2010 og en ny dagsorden for de demente.

Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, var klar i sit budskab til politikerne og sundhedssystemet:

"Der er frem for alt brug for, at vi anerkender demenssygdom som en sygdom. Vi skal gå fra at se demente som nogen, der hører under ældreomsorg, til at se på, hvordan vi kan give demenspatienterne den bedste behandling og pleje," siger han i en pressemeddelelse.

Login